Jeg tror måske, at jeg i aften har været et smut forbi himlen. Stine og jeg havde aftalt, at lave stjerneskud her til aften, eftersom hendes onkel havde foræret os nogle rødspætter. Jeg købte rejer og franskbrød, og troede så ellers, at alt var som det skulle være. Men pludselig smider Stine mig ud af køkkenet.

 

Der går ca. 20 minutter, og Stine kommer ind med to store tallerkener. Det skal siges, at hun arbejder i delikatesseafdelingen i Salling – herfra havde hun taget lidt godter med hjem. Foruden stjerneskuddet, var der tigerrejer med salsasauce, Thyborøn fiskefrikadeller med rejer og krydderurter og sidst, men ikke mindst, de helt fantastiske pancettaruller fyldt med pestoflødeost, svampe og grøntsager.

 

Det var alt for nu, ville blot gøre dig misundelig.